Terapi på afstand

Det eneste en online session kræver hos dig er en computer, internetforbindelse og et sted du kan ligge ned og være i fred i den tid sessionen tager.

Til en onlinesession starter vi altid med en samtale, om hvad der fylder mest, og hvad du godt kunne tænke dig at arbejde med. Med det udgangspunkt går vi i gang med undersøgelsen af, hvad der sker i hele dit kropssystem omkring dette emne, så vi får arbejdet rundt om årsagen og ikke kun løser det symptom som så at sige larmer lige nu og her.

Igennem en skærmen anvender jeg teknikker som terapeutisk samtale, kropsterapeutiske øvelser og afspændingskoncentration for at hjælpe dig med dine problematikker.



Her er rig mulighed for at komme til at arbejde med de overbevisninger du bærer rundt på om dig selv og din cyklus, vi vil bringe dem, som løfter dig op, frem i lyset. Og dem som holder dig tilbage, vil vi omfavne med kærlighed og lys, så de kan folde sig ud og blive forstået rigtigt.

Ofte er de overbevisninger der holder os tilbage opstået på baggrund af en misforståelse. Den misforståelse kan vi finde frem til og rette den.

Igennem skærmen er der også rig mulighed for at arbejde med din cyklus, de overbevisninger som knytter sig til den og få integreret nye vaner.

Fordelen ved en online session er at du ikke skal transportere dig hen til mig, du har mulighed for bagefter at komme stille og roligt til dig selv, i dine kendte omgivelser, uden at skulle transportere dig hjem.

Hos mig Sofie Evind kan du få 1:1 behandling som enkelt sessioner eller i et forløb.